It-mastodonten Microsoft har indtaget en nøgle- og skurkerolle i Donald Trumps evighedskonflikt med det omkringliggende verdenssamfund.

Det er en velkendt ejendommelighed, at vi i Europa er dybt afhængige af digitale tjenester fra USA. Vi plejer social omgang på amerikanske tjenester som Facebook, Instagram og X, og når vi møder på arbejde, er vi koblet op på totalløsninger fra Google eller Microsoft.

Og det kan blive et problem, hvis man ikke er i kridthuset hos den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det måtte Karim Khan sande i sidste måned. Han er chefanklager for Den Internationale Straffedomstol, ICC, og han har påkaldt sig Trumps mishag, efter at ICC udstedte en arrestordre på den israelske præsident, Benjamin Netanyahu.

Det har vakt ramaskrig, at Khans mailkonto er blevet lukket af Microsoft – efter sigende efter pres fra Donald Trump. Disse anklager afviser Microsoft.

Alligevel har hændelsen sat fut i en debat, der kan få ganske jordnær indflydelse herhjemme og hos vores naboer.

Holder 30 dage – i bedste fald

I mandags kunne Politiken skrive, at både Københavns Kommune og Aarhus Kommune vil skille sig af med de ydelser, Microsoft lige nu leverer til kommunernes ansatte.

Frygten er ganske enkelt, at en lunefuld Donald Trump med et fingerknips kan sætte kommunerne ud af drift.

Og nu er den isnende fornemmelse af usund Trump-afhængighed også nået over til den anden side af Østersøen. Det skriver Dagens Nyheter.

Her gør eksperter sig den overvejelse, at man bør kigge mod Danmark, hvor digitaliseringsminister Caroline Stage (M) over for det svenske medie bekræfter planerne om en exitstrategi fra amerikanske it-tjenester:

»Danmark og EU står ved en skillevej,« som hun siger.

Gabor Sebastiani, der er ansvarlig for digital risikohåndtering hos den svenske arbejdsformidling, er ekstremt bekymret:

»Hvis vi som land skulle blive ramt af en hård sanktion fra USA, så står vi i bedste fald oprejst i 30 dage,« siger han.

Ligesom det er tilfældet i Danmark, er Sverige gennemsyret af Microsoft-tjenester: Der skrives på Windows-pc’er, der skrives dokumenter i Word og mail i Outlook, mens Teams bruges til intern kommunikation og videomøder.

Selvom mange myndigheder ifølge Dagens Nyheter savner mandat fra den svenske regering, bliver de første svenske skridt ud af det amerikanske techkviksand taget nu.

Det foreløbige initiativ er noget så håndgribeligt som et koordinationsnetværk af myndigheder, der skal sikre »digital suverænitet«.

Så sidder de der.

På hver sit sociale medie skyder de med skarpt mod hinanden.

Den totale krig mellem Tesla-ejer Elon Musk og USAs præsident, Donald Trump, er på mange måder episk. Også økonomisk. 

Time for time kunne en hel verden torsdag aften nemlig følge med i, hvordan den voldsomme ordveksling mellem de to sværvægtere fik Tesla-aktien til at styrtdykke.

De to mænd gik i den grad i flæsket på hinanden og luftede i al offentlighed skældsord fra den nederste hylde.

Det endelige resultat blev en nedsabling på 14 procent. Og helt konkret blev hele 1.000 milliarder kroner barberet af markedsværdien i Tesla, der nu ikke længere er at finde blandt de ti mest værdifulde børsnoterede virksomheder i verden.

For Elon Musk betyder det et hug i formuen på mere end 220 milliarder kroner. Det er ifølge Bloomberg det næststørste tab på en enkelt dag nogensinde. Kun overgået af Elon Musk selv i november 2021, hvor han fortalte, at han overvejede at sælge ti procent af sine aktier i Tesla.

Dermed nærmer den karismatiske – og kontroversielle – Tesla-ejer sig med hastige skridt lidt af en milepæl i år. Nemlig et formuetab på 100 milliarder dollar.

Bomben, vi ventede på ville springe

På trods af nyrestødet er Musk stadig med afstand verdens rigeste person.

Hans formue – der blandt andet består af aktier i Tesla, SpaceX og xAI – er fortsat på 2.200 milliarder kroner.

Dermed slår han med længder nummer to og tre på listen: Facebook-stifter Mark Zuckerberg og Amazon-stifter Jeff Bezos, hvis formuer lyder på 1.600 og 1.500 milliarder kroner.

Sammen med Musk var både Zuckerberg og Bezos med, da Trump i januar blev indsat som amerikansk præsident.

Sidenhen har flere dele af Trumps politik givet techtopcheferne nervøse trækninger.

Amazon har tidligere forsøgt at tage kampen op med Trump-administrationen ved tydeligt at vise effekterne af Trumps toldkrig på de priser, som forbrugerne betaler for deres varer. Bezos og Amazon blev dog sat på plads af Trump-administrationen, der kaldte det en »fjendtlig og politisk motiveret handling«.

Derfor kommer det heller ikke bag på investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen, at Trump nu har sat Musk på plads. Han kalder uenigheden mellem de to store egoer for »bomben, som man ventede på skulle detonere«.

»Donald Trump har ingen økonomiske planer, som nogen som helst økonomer vil lægge navn til. Musk vil drive sin egen forretning og agenda og er ligesom Trump ikke vild med at blive sagt imod. Derfor er det ikke en stor overraskelse, at de to kommer op at toppes,« siger han.

Heller ikke hos det amerikanske analysebureau Morningstar er analytiker Seth Golstein overrasket over den verbale slåskamp mellem Musk og Trump.

»Med præsident Trump følger der altid en risiko for personlig hævn, hvis man kommer på kant med ham,« siger han til Reuters.

Isoleret til Tesla – aktionærerne bør være bekymrede

Og det kom Elon Musk. Og dermed også Tesla-aktionærerne.

»Men jeg ser ingen meningsfulde konsekvenser for resten af markedet ud over den lille effekt, det har på indeks og indeksfonde. Det samlede aktiemarked har masser af problemer, men Tesla er ikke et af dem,« siger porteføljeforvalter fra amerikanske Stanphyl Capital Mark Der Spiegel til Reuters.

Tesla-aktionærerne bør dog også fremtidigt være bekymrede, mener Jacob Falkencrone, der er global investeringsstrateg i Saxo Bank.

Den politiske uro, som Musks bromance med Trump har medført, har nemlig også sat sig i salgstallene på en lang række af Teslas store markeder.

Der peges nemlig på, at forbrugernes tilbageholdenhed kan hænge direkte sammen med Musks stadig mere kontroversielle offentlige fremtoning.

»Investorer må nu seriøst overveje, om Musks vedvarende og offentlige politiske konfrontationer risikerer at skade Teslas globale vækststrategi,« skriver Jacob Falkencrone i en kommentar.

Det skal du holde øje med

Han påpeger, at risikoen rækker videre end bilforretningen.

»Musks øvrige selskaber – især SpaceX – er stærkt afhængige af amerikanske statslige kontrakter til en værdi af over 20 milliarder dollar. Trumps trusler, selvom de er komplicerede at føre ud i livet med det samme, skaber en alvorlig usikkerhed,« lyder det fra ham.

En pludselig reduktion i statsstøtte vil ifølge strategen sende chokbølger gennem ikke kun Musks virksomheder, men hele det amerikanske teknologimarked, hvor mange aktører er afhængige af offentlige midler.

Det næste store fokus for investorerne bliver senatets afstemning om Trumps skatteforslag, som forventes at finde sted inden for de kommende uger.

»Musk har allerede fået nogle senatorer til at overveje ændringer i lovgivningen, og eventuelle væsentlige ændringer kan få stor betydning for Teslas økonomi. Investorer bør følge denne afstemning nøje, da den direkte påvirker Teslas fremtidige indtjening,« mener Jacob Falkencrone.

Både Per Hansen og Jacob Falkencrone fremhæver, at Tesla-aktionærer fremover bør forvente store og pludselige udsving i aktiekursen.

Udfordringerne hober sig efterhånden op hos den amerikanske elbilproducent Tesla, der den seneste tid har måttet se salget dykke på det europæiske marked.

I det danske datterselskab, Tesla Motors Denmark ApS, gør det sig ligeledes gældende.

Omsætningen i det danske selskab faldt sidste år til 5,3 milliarder kroner, hvilket er 2,8 milliarder kroner mindre end året forinden, hvor omsætningen lød på 8,1 milliarder kroner.

Det viser selskabets årsregnskab for 2024 ifølge Børsen.

På nuværende tidspunkt spår selskabet ikke at vende udviklingen i år. Tesla forventer selv, at det vil levere mellem 10 og 15 procent færre biler til Danmark i 2025, fremgår det af regnskabet.

Salget af nye Tesla-biler i Danmark har i løbet af 2025 heller ikke fulgt samme niveau som tidligere år. Det viser opgørelser fra Mobility Danmark baseret på tal fra Bilstatistik.dk.

Salget af nye Tesla-biler i Danmark blev mere end halveret i første kvartal sammenlignet med samme periode i 2024.

I årets første tre måneder blev der indregistreret 1549 nye Tesla-biler her i landet mod 3556 af slagsen sidste år.

I maj sneg Teslas Model Y sig igen ind i top ti over danskernes foretrukne personbiler.

Her blev der indregistreret i alt knap 18.000 nye personbiler i Danmark, hvoraf 674 af dem var Teslas Model Y.

I april var Tesla ellers presset ud af top ti og var med 180 indregistrerede biler blot det 19. mest solgte bilmærke i Danmark.

Men selv om Tesla igen er at finde i bilkøbernes top ti, er der et stykke til den dominerende position Tesla tidligere har haft på bilmarkedet.

I 2024 var Teslas Model Y den klart mest solgte bil i Danmark. Hertil kom, at selskabets Model 3 var den fjerdemest solgte bil.

I maj i år blev der indregistreret flest biler af typen Skoda Elroq. Det samme gjorde sig gældende i april.

I løbet af 2025 har der været stort fokus på Teslas topchef, Elon Musk. Han bragede ind på den politiske scene i USA og fik en fremtrædende rolle i præsident Donald Trumps regering.

Så sent som torsdag var der igen fokus på både Teslas Musk og Trump, efter at de to begyndte en ordkrig med kritik af hinanden.

Herefter faldt Tesla-aktien med knap 14,3 procent torsdag efter børslukning.

Det udgjorde et fald i Teslas markedsværdi på 150 milliarder dollar - 977 milliarder kroner.

/ritzau/

Godeftermiddag og velkommen til Business-update!

Har du brug for at blive opdateret, inden du går på weekend, så er du kommet til det rette sted.

Vi har været på rundtur i mediebilledet og samlet en række relevante historier fra dansk erhvervsliv i dag.

Lad os kaste os ud i det!

#1 – Topchef i opråb til politikerne: »I fejler«

Europa er ikke konkurrencedygtig og har for lav produktivitet. Og der er brug for handling nu. Sådan lyder vurderingen fra Pandoras topchef, Alexander Lacik.

Bruxelles er for langt væk fra erhvervslivet, mener han. I stedet for at EU sikrer europæernes velstand, fremtid og konkurrencekraft, er der for meget bureaukrati. Det fortæller Alexander Lacik til Finans.

»Hvis jeg skulle bedømme politikerne, ville jeg sige, at I fejler. I består ikke. Min konkurrent på den anden side af dammen opnår bedre produktivitet og højere velstand. Der er ikke mangel på talent i Europa. Det handler om de betingelser, vi giver folk,« siger han til Finans.

Både topcheferne i Danfoss og i den rådgivende ingeniørkæmpe NIRAS er tidligere over for Berlingske kommet med lignende opfordringer.

Det sker i kølvandet på den såkaldte Draghi-rapport, der i september sidste år tegnede et dystert billede af Europa.

Konkurrenceevnen over for især Kina og USA halter voldsomt bagefter. Og det har den gjort de seneste 20 år, slog den tidligere italienske premierminister og europæiske centralbankchef Mario Draghi fast.

#2 – Mangel på ris i Japan fører til lange køer: »Det er en absurd situation«

Japan er ramt af kraftigt stigende fødevarepriser for millioner af forbrugere. Det fører til lange køer, tilbudsjagt og mangel på ris. 

Landet kommer sig fortsat efter en dårlig høst i 2023, og det har fået den gennemsnitlige pris på en sæk ris a 60 kilo til at nå et rekordhøjt niveau på mere end 26.400 yen, hvilket svarer til 1.200 kroner. Det skriver Financial Times.

46-årige Yujiro Osaki er en af mange, der har stået i kø for en sæk på tre kilo. Inden for få minutter var der udsolgt, og Osaki fortæller, at den mængde ris kun varer et par uger for ham. 

»Det er en absurd situation for Japan at befinde sig i,« siger han til Financial Times. 

Inflationen og de stigende rispriser, der næsten er fordoblet siden 2024, fører til uro og offentlig utilfredshed med regeringen i Japan. 

#3 – Novo Nordisk skal fortælle om sjælden risiko ved topsællert

Øjensygdommen NAION er en »meget sjælden« bivirkning ved semaglutid, der sælges af Novo Nordisk under navnene Wegovy og Ozempic.

Derfor skal risikoen nu fremgå af indlægssedlen. Det konkluderer det europæiske lægemiddelagentur, EMA, ifølge en pressemeddelelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Sygdommen rammer dog kun en ud af 10.000 patienter, og risikoen blev indberettet af Lægemiddelstyrelsen i december på baggrund af forsøg fra forskere på Syddansk Universitet.

NAION rammer øjets synsnerve, så man pludselig mister synet helt eller delvist på et eller begge øjne.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at den til og med maj 2025 har modtaget 28 indberetninger om NAION fra danske patienter, som har været i behandling med semaglutid.

Novo Nordisk oplyste i december over for Børsen, at selskabet tager »alle indberetninger om bivirkninger ved brug af vores lægemidler meget alvorligt«, men at selskabets egen analyse ikke viste en forhøjet risiko for øjensygdommen.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Advokat Tobias Stadarfeld vandt historisk retsopgør mod staten: »Det er en frygtelig forretning for mig«

I sidste uge tabte Danmark en sag ved Menneskerettighedsdomstolen om et dødsfald i et arresthus. Advokat Tobias Stadarfeld førte sagen mod staten, og selvom han er glad for resultatet, er han efterladt med en stor bekymring: for sagen er endnu et eksempel på skævheder i retsopgør mellem staten og borgere.

Læs hele historien her. 

B: De vil ikke sige noget. Men ECB åbner døren for endnu lavere renter

Den Europæiske Centralbank (ECB) og dermed Nationalbanken har igen sat de officielle renter ned. Flere rentenedsættelser kan vente forude. Takket være Donald Trump.

Læs hele historien her. 

C: Liberal tænketank: Høj aktieskat koster Danmark dyrt – langt mere end topskatten

Mens debatten ofte handler om skat på arbejde, overser politikerne en langt større udfordring, mener liberal tænketank. Den får delvist opbakning af arbejdsgiverne og en tidligere overvismand.

Læs hele historien her. 

Der blev i maj skabt 139.000 nye arbejdspladser uden for landbruget i USA.

Det viser tal fra den amerikanske regering - det såkaldte kongetal - som er offentliggjort fredag.

De 139.000 nye arbejdspladser ligger lidt over det, som analytikerne havde forventet, men udgør et fald fra de 147.000 nye arbejdspladser, som blev skabt i april.

Samtidig står arbejdsløsheden uforandret på 4,2 procent.

Analytikere ser generelt tegn på en smule opbremsning i det amerikanske arbejdsmarked og henviser til den usikkerhed, som præsident Donald Trumps handelskonflikt med en lange række lande har skabt.

- Kongetallet viser afmatning på det amerikanske arbejdsmarked. Præsidenten fører en politik, der svækker kongen af nøgletal, vurderer cheføkonom hos Dansk Industri Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

Årets første fire måneder har budt på en jobvækst på 127.000 om måneden, oplyser Allan Sørensen. Det er et lavt niveau, vurderer han.

- Det næste år vil også byde på lav jobvækst i USA. De mange toldstigninger, udvisning af migranter og besparelser i den offentlige sektor vil trække tempo ud af amerikansk økonomi og svække jobskabelsen, siger Allan Sørensen.

Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank mener, at vi går en usikker fremtid i møde, efter at Donald Trump annoncerede ekstra told på en række lande verden over.

- Der hænger en dyne af risiko over amerikansk økonomi efter udmeldingen af toldsatser. Det er imidlertid et spil, som hele tiden skifter karakter. Og dermed også de økonomiske konsekvenser, som det kan medføre, skriver han.

- Det er bestemt ikke usandsynligt, at jobskabelsen kan blive markant lavere med risiko for højere ledighed, og at inflationen kan tage et par trin i vejret.

- Meget afhænger dog af den videre udvikling i toldkrigen, vurderer cheføkonomen.

/ritzau/

Flere besøg har været medvirkende til, at forlystelsesparken BonBon-Land fordoblede sin indtjening i 2024.

I løbet af året tjente BonBon-Land 2,3 millioner kroner, mens indtjeningen året før lød på 1,1 million kroner.

Det fremgår af forlystelsesparkens regnskab, som er blevet offentliggjort fredag.

BonBon-Land oplyser ikke sin omsætning i regnskabet, men i ledelsesberetningen lyder det, at også den har været stigende.

Det skyldes flere gæster og har været medvirkende til, at driftsoverskuddet er blevet højere end ventet, lyder det.

Ledelsen forventer, at overskuddet vil vokse yderligere i år som følge af en stigende omsætning.

Det er fjerde år i træk, at BonBon-Land leverer et millionoverskud. I årene før 2021 havde forlystelsesparken derimod millionunderskud år efter år.

Værst så det ud i 2019, hvor BonBon-Land tabte næsten 40 millioner kroner.

I regnskabet skrev ledelsen dengang, at der var foretaget en nedjustering af værdiansættelsen af aktiver. Samlet blev der nedskrevet for 35,6 millioner kroner.

BonBon-Land ligger i Holme-Olstrup på Sydsjælland. Forlystelsesparken blev grundlagt af Michael Spangsberg i 1992.

I 2007 solgte Spangsberg parken til den spanske forlystelseskoncern Parques Reunidos.

Michael Spangsberg har siden startet et succesfuldt flødebollefirma i eget navn.

Han har desuden genoptaget interessen for bolsjer med firmaet Nørregade, der også producerer slik.

Forlystelseskoncernen Parques Reunidos står også bag badelandet Tropical Islands, der befinder sig i en stor, indendørskuppel i Tyskland, og Zoo Aquarium i Spanien.

/ritzau/

Det har været en uge, hvor bølgerne er gået højt i Washington. For at sige det mildt.

Kampen mellem Donald Trump og Elon Musk truer ikke kun sammenholdet i den brede MAGA-koalition af ultrakonservative, men rejser også nye og alvorlige spørgsmål om, hvordan Trump bruger sit embede til at give løfter og udstikke trusler efter behag.

Når virksomheders rammevilkår så åbent er op til præsidentens humørsvingninger, skrider fundamentet under langsigtede beslutninger og mulighederne for at planlægge. Det ødelægger ikke noget fra den ene dag til den næste, men det øger virksomhedernes omkostninger, øger risikoen for »forkerte« beslutninger og undergraver de langsigtede vækstmuligheder.

Man glemmer lidt, at cirkusset skygger for de mange substantielle dagsordener, som er afgørende for USAs fremtid. Som kampen om indholdet af den store lovpakke, som Elon Musk nu elsker at hade. Som toldmurens fremtid. Som dollarens rolle i det globale økonomiske system. 

Eller hvordan det egentlig går i amerikansk økonomi.

Fredag landede den store stemningsrapport fra arbejdsmarkedet, der betegnes som »kongetallet« for amerikansk økonomi. Det er det nøgletal, der mest påvirker de finansielle markeder – ikke mindst fordi rapporten kan flytte centralbankens rentepolitik.

Antallet af nye job steg i maj med 139.000 og var dermed nogenlunde som forventet. Et svagt tal fra en privat udbyder tidligere på ugen havde øget frygten for, at der ville komme en større afmatning. 

Men samtidig var der meget markante nedjusteringer af jobskabelsen i de foregående måneder. Den samlede beskæftigelse er altså lidt lavere i maj end forventet. Det skal også ses i sammenhæng med, at man har opjusteret fyringerne i staten. Nu er der fyret 49.200, siden Trump kom til. Musks motorsav begynder at blive synlig.

Den pæne jobvækst understreger det stærke underliggende momentum i amerikansk økonomi, som Trumps handelskrige kun langsomt undergraver. 

Det er et rigtig godt tal for præsident Trump. De uafklarede forhold om såvel toldmur og finanspolitik truer med at ødelægge fortællingen om, at der er styr på alt. Men jobmarkedet er altså ikke ramt endnu. 

Ledigheden forblev uforandret 4,2 procent i maj. Men her ligger dog en tikkende bombe. Det pæne tal dækker over et stort fald i arbejdsstyrken. Det skyldes udelukkende dem, der er født i udlandet – altså dem, som Trump direkte og indirekte forsøger at få ud af USA. Antallet i arbejdsstyrken er faldet med en million på bare to måneder.

Andre indikatorer fra arbejdsmarkedet er også fortsat helt o.k. Antallet af ledige stillinger har fastholdt et pænt, men ikke prangende, niveau ind i april og siger noget om, at virksomhederne indtil da ikke havde klodset bremserne i deres ansættelsesplaner, selvom bølgerne i netop den måned gik højt. Der er altså fortsat langt flere ledige par hænder, end der er ledige job i USA.

Selvom det er inflationen, som amerikanerne lige nu er allermest optaget af, er arbejdsmarkedet mindst lige så vigtigt for den økonomiske dynamik under Trumps handelskrige.

Det ser blødt ud, men bliver det hårdt?

Det er mest de bløde indikatorer, der fortsætter med at se svage ud. Det afspejler stor usikkerhed om fremtiden, men samtidig er det dog slet ikke sikkert, at virksomheder og forbrugere gør, som de siger.

I coronatiden gik det meget anderledes end forventet. Men denne gang er risikoen for markante skadevirkninger større. Blandt andet fordi den amerikanske centralbank slet ikke er i stand til at levere medvind – og fordi den økonomiske politik denne gang er arnestedet for ustabiliteten, hvor den i coronatiden bidrog med stabilitet.

Forbrugertilliden fra University of Michigan er nu lavere end under finanskrisen, hvor privatforbruget faldt med fire til fem procent. Man skal helt tilbage til 1990 for at finde et større fald i forventningerne over et halvt år end nu. Men også vurderingen af den aktuelle økonomiske situation er kraftigt forværret.

Det skal ses i sammenhæng med, at forventningen til inflationen de kommende år er på det højeste niveau siden begyndelsen af 1980erne. Samtidig har der været et voldsomt fald i forventningen til egen finansiel situation fremover – og en stigning i frygten for ledighed.

Optimismen i de små og mellemstore virksomheder (NFIB) fortsætter med at falde kraftigt. Det giver også udslag i, at forventningen til kommende investeringer i april tangerede det laveste niveau siden finanskrisen. 

Byggeentreprenørernes optimisme er faldet til det laveste niveau siden finanskrisen. Toldmuren rammer byggematerialer særlig hårdt, og boligrenten på syv procent gør intet godt for boligkøbere. 

For de store virksomheder er situationen lidt mere blandet. Industrien ser tilbagegang, men sådan har det været næsten uafbrudt siden 2022, uden at det for alvor har været synligt i de faktiske aktivitetstal. Mest bemærkelsesværdigt er et stort fald i servicesektorens optimisme. Det er her, at langt de fleste job i USA bliver skabt.

Begge sektorer melder om et stort fald i nye ordrer. I industrien er hastigheden i faldet i eksportordrerne nu på samme niveau som i coronatiden. Det er præcis det modsatte af, hvad der sker i Tyskland, hvor der har været en lille bedring i eksportforventningerne.

Mere inflation, og hvad så?

Toldmuren rundt om USA begynder langsomt at sive ned i nøgletallene. Men alle dele af økonomien er blevet påvirket af nogle måneder, hvor virksomheder såvel som forbrugere har forsøgt at få deres behov på plads, før de højere priser bliver en realitet.

Det betød rekordstor import og bugnende lagre, mens husholdningerne har haft travlt med at købe varige forbrugsgoder som hårde hvidevarer og biler. Det har understøttet beskæftigelsen. Importen faldt voldsomt i april, og derfor vil nettoeksporten – eksport minus import – levere et stærkt positivt bidrag til væksten i andet kvartal.

Hvis man ser på signalerne fra virksomhederne, har forbrugerne i stigende grad betalt for det øgede køb af varer ved at holde igen på tjenester. Det afspejler sig også i et fald i priser på en række tjenesteydelser anført af flybilletter. Men husholdningerne har også øget deres opsparing, hvilket er et tegn på, at usikkerheden skaber nogen tilbageholdenhed.

Virksomhederne investerede i udstyr i første kvartal, men der er to årsager til, at investeringerne nu står til at blive ramt. For det første er der ingen, der aner, hvad det er for en fremtid, de skal investere ind i. Der er fortsat ikke indgået handelsaftaler, og toldmuren fik i denne uge endnu et lag med forhøjelsen af told på stål og aluminium til 50 procent.

For det andet betyder den store svækkelse af dollaren og stigende spændinger i det finansielle system, at rigelig likviditet pludselig er blevet et aktiv. Altså at ligge inde med rede penge til at kunne betale leverandører – ligesom man selv bliver mere opmærksom på at få sine egne penge i kassen. Det har samme effekt som i husholdningerne, nemlig at man bliver tilbageholdende med at investere.

Rentenedsættelser på pause

Den amerikanske centralbank er efterhånden udsat for et konstant pres fra Donald Trump for at levere de rentenedsættelser, som præsidenten så inderligt håber på vil sætte gang i økonomien. Den officielle amerikanske rente på 4,5 procent er efterhånden blandt de højeste i den vestlige verden.

Den fortsat pæne jobvækst betyder, at der ikke er en brændende platform for centralbanken i forhold til at levere hurtige rentenedsættelser. Lønvæksten ligger også fortsat på knap fire procent, hvilket giver en pæn fremgang i husholdningernes købekraft. Dertil kommer, at alt, Trump foretager sig i øvrigt, skaber mere inflation.

Forsøget på at øge hastigheden i deporteringen af illegale indvandrere presser ordensmagten til at gå hårdere efter dem under uddannelse eller i beskæftigelse. 

Ophævelsen af den midlertidige beskyttelse for over en halv million flygtninge vil ramme direkte ned i de lokale samfund – eksempelvis i Springfield, Ohio, der i valgkampen kom i vælten for sine flygtninge fra Haiti.

Det reducerer arbejdsudbuddet og giver et højere omkostningspres. Siden begyndelsen af 2020 er arbejdsstyrken født i udlandet ifølge den officielle opgørelse fra bls.gov steget med 16 procent, mens arbejdsstyrken født i USA slet ikke er vokset.

Den »store og smukke« lovpakke af skattelettelser, besparelser og nye udgifter er i udgaven fra Repræsentanternes Hus skruet sådan sammen, at skattelettelserne kommer hurtigt, mens besparelserne kommer senere. Alt sammen for at modvirke toldmuren og skabe økonomisk medvind forud for midtvejsvalget næste år. Det betyder så også, at der er et større inflationært pres i de nærmeste år.

Så er der naturligvis selve toldmuren, hvor detailsektoren med Walmart i spidsen er ved at implementere de indførte toldafgifter på butikshylderne. Dertil kommer den strukturelle svækkelse af dollaren, der også skyldes Donald Trump. Det gør importvarer dyrere på et tidspunkt, hvor tolden i forvejen presser priserne opad.

Set fra centralbanken er det dybt bekymrende, at dollaren bliver ved med at svækkes, selvom de korte amerikanske renter nu ligger markant over de fleste andre vestlige landes.

Trykket fra Trump bliver ikke mindre af, at Den Europæiske Centralbank (ECB) nu har halveret den officielle rente til to procent med mere i vente. ECB nævner eksplicit den stærkere euro i sin begrundelse, hvilket så forøger Trumps klagen over, at ECB manipulerer valutakursen.

Det er umuligt at sige noget om, hvornår og hvor meget Federal Reserve kan sætte renten ned. Indtil videre er der nogenlunde bred enighed blandt beslutningstagerne, selvom flere af dem er ved at positionere sig til at overtage formandsposten efter Jerome Powells afgang om et år.

Det finansielle marked indpriser lige nu, at renten er sat ned til fire procent ved årets udgang. Men et pænt arbejdsmarked og en fortsat svækkelse af dollaren kan spænde ben for en lavere renter.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Øjensygdommen Naion er en meget sjælden bivirkning ved semaglutid, og risikoen bør fremgå af indlægssedlen.

Det vurderer den europæiske bivirkningskomité Prac efter at have gennemgået alle tilgængelige data om Naion i forbindelse med semaglutid.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Både diabetesmidlet Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy er baseret på semaglutid. Også det ældre diabetesmiddel Rybelsus indeholder semaglutid. Alle midler bliver produceret af Novo Nordisk.

Naion er en sjælden øjensygdom, som rammer øjets synsnerve, så man pludselig mister synet helt eller delvist på et eller sjældnere begge øjne.

At det er en "meget sjælden" bivirkning betyder, at bivirkningen forventes at ramme færre end en ud af 10.000 patienter.

Ved symptomer på øjensygdommen bør behandling med semaglutid stoppes, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.

Nu skal lægemiddelkomitéen CHMP forholde sig til vurderingen fra Prac.

Hvis CHMP også anbefaler en opdatering af indlægssedlen, skal det indstilles som en anbefaling til EU-Kommissionen, som træffer den endelige beslutning. Det skriver Lægemiddelstyrelsen.

Både Prac og CHMP hører under Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Bekymringen om den mulige bivirkning ved semaglutid blev blandt andet rejst i to danske studier fra Syddansk Universitet.

Studierne fik Lægemiddelstyrelsen til at bede Prac om at se på de mulige bivirkninger.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og svær overvægt nogle af de kendte risikofaktorer for Naion. Særligt i kombination med type 2-diabetes.

Derfor kan det være svært at afgøre, om tilfælde af Naion skyldes medicinen eller helbredsmæssige årsager.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at den til og med maj 2025 har modtaget 28 indberetninger om Naion fra danske patienter, som har været i behandling med semaglutid.

Heraf har 15 patienter fået Wegovy, 13 har fået Ozempic. En af patienterne har både fået Ozempic og Rybelsus.

De første indberetninger om øjensygdommen fra danske patienter i behandling med semaglutid kom i sommeren 2024, lyder det.

/ritzau/

Selskabet bag Flying Tiger Copenhagen får 1,4 milliarder kroner i ny kapital i forbindelse med en ny ejerstruktur.

Det skriver Flying Tiger Copenhagen i en pressemeddelelse.

Det er selskabet Zebra A/S, som ejer butikskæden Flying Tiger Copenhagen.

Den nye ejerstruktur indebærer ifølge meddelelsen, at topchef Martin Jermiin og finansdirektør Christian Kofoed Hertz Jakobsen bliver majoritetsejere - understøttet af selskabets bankforbindelser, Nordea og Danske Bank.

Samtidig træder investeringsselskabet Treville & Co. ud af ejerkredsen. Selskabet har været hovedaktionær siden 2021.

Den nye kapital skal bruges til at afvikle en gæld, der i en periode har udfordret virksomhedens manøvrerum.

- Den nye kapital- og ejerstruktur skaber bedre vilkår for både kerneforretningen og væksten på nye markeder, siger John Dueholm, som er bestyrelsesformand i Zebra A/S, i pressemeddelelsen.

- Vi etablerer et stabilt fundament, hvor gælden ikke længere står i vejen for udvikling – så selskabet kan realisere sit fulde potentiale, lyder det videre.

Der er desuden blevet offentliggjort regnskab for 2024 for Flying Tiger Copenhagen fredag.

Her fremgår det, at selskabets omsætning er vokset med omkring fem procent til 5,2 milliarder kroner. Samtidig er indtjeningen efter skat faldet fra cirka 24 millioner kroner til knap 6 millioner kroner.

I 2024 åbnede Flying Tiger Copenhagen butik nummer 1000, kæden slog dørene op til en butik i et shoppingcenter i Sydney i Australien.

En del af kædens butikker er ejet og drevet af Zebra, mens andre er drevet ud fra en franchisemodel. Der er også udvalgte markeder, hvor Zebra ejer butikkerne sammen med en lokal partner.

Franchise er en forretningsform, hvor andre får lov til at drive forretning under et eksisterende varemærke.

Flying Tiger Copenhagen har planer om at fortsætte med at ekspandere. I anden halvdel af 2025 har kæden planer om at åbne butikker i Malaysia, Singapore, Canada og Thailand.

Lennart Lajboschitz åbnede den første Tiger-butik på Gothersgade i København i 1995.

Ti år senere rykkede kæden for første gang til udlandet og åbnede butikker i Storbritannien.

Den svenske kapitalfond EQT købte sig ind i Flying Tiger i 2013, og i 2021 overtog investeringsselskabet Treville & Co. det fulde ejerskab af kæden.

I februar overtog Nordea og Danske Bank så kontrollen over kædens bestyrelse for at nedbringe gælden og styrke selskabets finansiering. Det beskrev flere medier herunder Finans.

/ritzau/

Den danske eksport af varer og tjenester til USA steg markant i april.

Her blev der eksporteret varer og tjenester til USA for 36,7 milliarder kroner, hvilket er 21 procent mere end måneden før.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Faktisk var den samlede danske eksport til USA i april på det næsthøjeste niveau nogensinde kun overgået af december sidste år. Her blev der eksporteret tjenester og varer for knap 42 milliarder kroner.

Set i lyset af, at den amerikanske præsident, Donald Trump, i begyndelsen af april annoncerede øgede toldsatser for en lang række lande, er udviklingen "særdeles overraskende".

Det mener Kristian Skriver, som er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

- Vi havde på ingen måde ventet, at eksporten til USA ville stige så kraftigt, skriver han i en kommentar.

Men når man ser nærmere på tallene, kan man se, at det primært er eksporten af varer, som ikke krydser den danske grænse, som trækker eksporten til USA op i april.

Omvendt faldt eksporten af både tjenester og varer, som krydser den danske grænse. Eksporterede tjenester kan eksempelvis være søtransport.

Dansk eksport til USA, som ikke krydser den danske grænse, kan eksempelvis komme fra danske virksomheder, som producerer deres varer i USA eller andre lande.

Varer, som er produceret i USA og sælges i USA, bliver ikke ramt af den amerikanske told på ti procent, som gælder de fleste lande i øjeblikket.

Ifølge Las Olsen, som er cheføkonom i Danske Bank, viser tallene, at den amerikanske told indtil videre ikke har haft den store effekt på dansk eksport.

Men det kan hurtigt ændre sig, mener han.

- Det er klart, at der er stor risiko for, at det bliver noget helt andet i fremtiden, for selv om amerikanerne lige nu mest har trukket i land, så er truslen om meget højere told altså ikke taget af bordet, skriver han i en kommentar.

Donald Trump annoncerede 2. april en liste over varierende toldsatser - såkaldt gensidig told - rettet mod varer fra udlandet.

Efterfølgende satte han toldsatserne på pause i 90 dage, hvorefter en lavere basistold på ti procent blev gældende for de fleste lande.

I maj sagde han så, at forhandlinger med EU om en handelsaftale var gået i hårdknude, og at han anbefalede en told på 50 procent på EU-varer fra 1. juni.

Få dage efter meddelte den amerikanske præsident så, at han var gået med til at forlænge en pause gældende for de høje toldsatser mod EU frem til 9. juli, så parterne kunne forhandle om en løsning sammen.

/ritzau/